onsdag den 4. juni 2014

Iskaffe med et strejf af karamel og chokolade



Jeg var en tur nede i byen med en veninde den anden dag, og der var jeg et lille smut forbi Nespresso-butikken. Egentlig får jeg brækfornemmelser af deres påtagede og fisefornemme måde at tiltale folk med "de" på, men faktum er, at det er et fedt concept, god kaffe og så kan man altid få en kop gratis kaffe i forretningen! Da det var en varm og lækker sommerdag, havde den rare nespresso-dame sørme også lavet noget iskaffe, vi måtte smage! Og nøj, jeg var solgt! 

Her kommer min egen opskrift, som jeg fik testet i mødregruppe dagen efter - døm selv :)

Ingredienser (til 2 personer):

1 x espresso med karamel
1 x espresso med chokolade
Ca 400 ml mælk (jo federe, jo bedre smag!)
1-2 tsk sukker
Isterninger

Bryg kaffen og hæld den direkte i et glas med kold mælk, isterninger og sukker - rør godt og voila! 


Ingen kommentarer :

Send en kommentar