onsdag den 21. maj 2014

Verdens (måske) bedste vafler med rigeligt smør og kardemomme



Denne opskrift er een, jeg har kunnet i hovedet lige så længe, jeg kan huske. Som barn lavede jeg den selv mindst een gang om ugen i en laang periode. Den stammer fra et eller andet (meget) gammelt ugeblad, hvor der på bagsiden var en artikel-overskrift, der lød: "negere er dummere end hvide"! Det er vist længe siden, man kunne slippe afsted med at skrive en artikel om den slags!

Nå, men vaflerne er ikke mindre end perfekte - sprøde, søde og bare MUUms!! Jeg spiser dem som regel uden tilbehør, men hvis man har behov for mere, skader lidt sukker eller syltetøj nok ikke :)
here goes..

Billede følger...

Ingredienser:

2 æg
6 dl mælk
85 g smeltet smør (og det skal være godt, gammeldags smør!)
100 g sukker
250 g mel
1 tsk kardemomme
Lidt salt

Alle ingredienser røres godt sammen med et piskeris og vaflerne bages på et varmt vaffeljern.

Man har ikke brug for at putte smør på for at få vaflerne til at slippe jernet, da der er rigeligt i dejen!

Tip: hvis man godt kan lide at være (lidt) sund, kan man udskifte noget af hvedemelet med grahamsmel eller speltmel.





Ingen kommentarer :

Send en kommentar