tirsdag den 20. maj 2014

Nem og fantastisk lækker bagt plain cheesecake!



Denne opskrift har jeg fået af en veninde. Første gang, jeg stødte på den, havde hun lavet den til festen efter mit specialeforsvar, og det møde glemmer jeg aldrig! Den blev bare revet væk, da rygterne hurtigt spredte sig om dens fantastiske lækkerhed. Den var helt perfekt, blød, syrlig og sød som en rigtig cheesecake skal være! Det eneste problem var så bare, at der kun var én kage, og at den derfor slap op alt for hurtigt...

Nå, men siden da har jeg fået den flere gange, og jeg har også selv med stort held lavet den et par gange. Nu er tiden så kommet til at dele den med jer:



Ingredienser:

75 g smør
200 g knuste digestive kiks
2 store æg
400 g flødeost
3 tsk. vaniljesukker
150 g sukker
5 dl creme fraiche (38%)

1. Forvarm ovnen til 190 grader.
2. Pensl en springform med olie
3. Knus kiksene grundigt ved at banke på dem i en plasticpose
4. Smelt smørret i en gryde, rør kiksekrummerne i og fordel massen i formen. Klap den fast med en ske.
5. Kom flødeost, æg og 100 sukker og 1½ tsk. vaniljesukker i en blender og blend til det er glat.
6. Hæld massen ud over kiksebunden og bag den i ca. 20 min (eller til den ikke er flydende i midten længere)
7. Tag den ud af ovnen og lad den køle af i 20 min - lad ovnen være tændt.
8. Bland creme fraiche med resten af sukkeret og vaniljesukkeret og hæld det over kagen.
9. Stil kagen i ovnen i 10 min.
10. Lad kagen køle af og stil den herefter i køleskabet i min. 8 timer

Det lyder værre end det er - så bare kom i gang! :)

Ingen kommentarer :

Send en kommentar